sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #93303
Defekt batteri til bærbar pc
Jeg er den - delvis - lykkelige ejer af en Acer Aspire 3000, som jeg nu har
haft i godt 20 måneder.
(Jeg må straks tilstå, at den ikke kører Linux - men det kunne den såmænd
lige så godt have gjort, og problemet er vist ikke relateret til
styresystemet, så jeg tillader mig alligevel at spørge her!)
Der har fra begyndelsen været batteri-problemer: Kort - og hastigt aftagende
- 'effektiv driftstid' pr. opladning, men da leverandøren har oplyst, at
der kun ydes 6 mdr. garanti på batterier(??) havde jeg i første omgang
besluttet at affinde mig med, at der i praksis nu altid skal køres på
netspænding.
Men i går aftes begyndte maskinen at opføre sig 'underligt': Pegefeltet
virkede mangelfuldt ('slingrende markør') eller slet ikke, netkortene kunne
ikke aktiveres og pc'en kunne ikke lukkes ned (gik i løkke, når jeg valgte
'Luk computeren')
Her til morgen kiggede jeg efter, om blæseren skulle være stoppet til med
støv - det var ikke tilfældet - og efterfølgende startede jeg uden batteri.
Til min overraskelse virkede alt nu igen - og da jeg genmonterede
batteriet, kom problemerne omgående tilbage! :(
Mit *gæt* er, at batteriet måske aflader ved for høj spænding - men vide det
kan jeg jo ikke.
Mit spørgsmål er, om andre har oplevet lignende - og om der kan være
specielle ulemper ved at bruge pc'en uden batteri??
(Jeg har fået oplyst, at et nyt vil koste ~kr. 1200 - og det synes jeg vil
være for meget at ofre på en 'puter til ~kr. 5000!)
--
med venlig hilsen
Hans
Follow ups