sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #95679
Erfaringer med dosemu?
Hej alle, er der nogle der har erfaringer med dosemu?
Jeg sidder med et ganske gammelt program skrevet til dos i MS (!)
fortran med vga-grafik; programmet kan egentlig stort set det som det
skal kunne, så jeg vil ikke skrive det om til et andet sprog (selv om
jeg har koden og kompileren), men da jeg har brug for at interface det
til et andet program har jeg fået det til at køre under dosemu, for
derefter at skulle interface det til det andet program der kører under
linux.
Jeg skal køre det gamle program som en slags "closed-loop"; det skal
generere noget output som jeg skal fortolke i mit nye program og baseret
på dette output skal jeg nogle gange sende korrektioner til det gamle
program.
Men hvordan gør jeg det?
Jeg har prøvet følgende to ting:
1) Oprettet en named pipe der kan ses i både dosemu og på
linux-systemet. Desværre ser det ikke ud til at dosemu-programmet læser
noget fra pipen; uanset hvad jeg skriver til pipen fra linux-programmet
melder dosemu-programmet blot eof (jeg har prøvet med andet end fortran
under dosemu; fortran laver noget record-snask med ting den
skriver/læser og der er ingen grund til at komplicere tingene yderligere).
2) Der er en option -Uinpipe:outpipe til dosemu, men jeg har intet kunne
få igennem disse
Jeg kunne muligvis nok få det til at virke ved at bruge et par
seriel-porte og et null-modem kabel og så snakke igennem disse, men det
ville være smartere hvis jeg kunne få det til at virke som en ren
software-løsning...
En anden mulighed der klart ville virke er at åbne/lukke en masse filer,
men der er tale om en hel del data (den ene vej) så det bliver noget
værre rod.
Med venlig hilsen Preben
Follow ups