← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: JÆLP... Find-selekter-evaluer-tilføj programmer er problem for newbee...

 

Poul wrote:
Hej igen
Tak til mange for inspirerende svar. Som Sjørlund foreslog vil jeg prøve med Open Suse 11 (Den jeg tidligere prøvede var version 10) Årsagen til valget af Debian var alene at det var den eneste som jeg kunne få WiFi kortet til at virke med. Men tilbage til software... hvorfor kan man ikke blot installere ligesom i Windows eller aller helst som "portabel software" dvs download -> pak ud i et subdir -> kør. Ønskes programmet fjernet... slet subdir. Enklere kan det da ikke blive.

Det er præcis sådan Yast (og andre) pakkehåndteringsprogrammer virker.
Vælg en pakke i listen, og klik på en knap.
At du på vejen får oplyst, at en række andre krævede pakker automatisk vil blive installeret adskiller sig kun fra Windows ved, at listen bliver vist. Der er typisk en del skjult installation, når du installerer et Windowsprogram, kig blot på antallet af .dll filer.

Det giver nu ganske god mening, at den liste vises. Har du valgt KDE, vil en installation af fx. Nautilus trække det meste af en GNOME-installation med sig, og det kan jo være en ganske høj pris - rent pladsmæssigt - at skulle betale.

Vælger du at afinstallere et program, vil dette også ske, men er der andre, der afhænger af større eller mindre dele af det pågældende program, vil du blive advaret om, at de ryger med i farten. Du har samme advarsel i Windows, hvis du afinstallerer via kontrolpanelets "Tilføj/Fjern programmer", men her kan du ikke se, hvilke programmer, der "muligvis ikke længere vil fungere". Linux giver større gennemskuelighed end Windows, men de langt flere oplysninger kan virke ganske overvældende, og dermed netop gøre det hele uoverskueligt. Der er ganske mange installerede pakker på min maskine, som jeg ganske enkelt ikke aner hvad laver, og så længe de fungerer efter hensigten lader jeg det trygt blive ved det.

Sidst jeg kunne klare en afinstallation ved at slette et dir med programmet i, var da jeg havde med DOS programmer at gøre. Siden Windows 3.0 har stort set alle installerede programmer spredt sig ud over deres eget dir, enten i form af systemfiler eller i form af registreringer i systemdatabaserne.

Der er faktisk god fornuft bag den opdeling, der er standarden i Linux.
Du kan slette den database systemet har opbygget over installerede programmer, og dog køre ikke alene Linux men også alle de installerede programmer. Du kan slette den database der er over tilgængelige programmer i de repositories du har valgt at aktivere, og dog starte pakke-styringen (som blot skal bruge noget tid på igen at hente oplysningerne ude i den store verden).

Prøv endelig ikke at slette nogen af registerfilerne i Windows, din maskine vil næppe kunne genstarte uden dem. Her har man af lidt uforståelige grunde valgt at pakke alt sammen i et sammensurium, og en fejl er dødelig. Windows selv nægter af samme grund at lade dig gøre noget som helst ved disse filer, men Windows bestemmer jo ikke over fejl på harddisken, virusprogrammer og andet ondt.

Som jeg læser dit ønske om en enkel måde at installere og afinstallere programmer, er det netop det du får i Linux, mens du i Windows bestemt ikke får det, men kun får _indtryk_ af at få det. Er du i tvivl, så installer regclean eller et tilsvarende oprydningsprogram på din Windowsmaskine, og lad dig undre over, hvor meget skrammel, der findes i din registreringsdatabase.

Nu handler dette jo mest om det du oplever som bruger, men tag lige og kast et blik på det tekniske. I Windows har du brug for et program til diskoprydning, mindst et til registeroprydning og et tredje til oprydning i defragmenterede filer på harddisken. Alle de programmer har ganske stor indflydelse på, hvor godt din maskine fungerer. I Linux findes der ingen programmer til at løse de tre opgaver. Temporære filer ryddes automatisk væk, defragmentering ordnes løbende, og der eksisterer ikke noget register, som der går kludder i.

PS. Hvis Yast ikke finder dit wifi-kort af sig selv, så kast ikke SuSE bort. Stil hellere et spørgsmål på sslug.teknik, og hør om ikke en eller anden kan hjælpe dig. Vil du gerne være på forkant, så spørg, om der er nogen problemer ved dette eller hint stykke hardware inden du installerer. Om ikke andet vil du kunne få et link til en relevant oversigt over mere eller mindre kompatibelt hardware.



References