← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

source control på zip-filer

 

Hejsa

Jeg har et filformat, der (som så mange open source filformater) er noget zippet xml og nogle binærefiler. Jeg vil gerne lave et source control repo med sådanne filer i. Men da de binære filer kan være meget store, og ikke ændrer sig så tit, ville det være smart hvis det som faktisk kom i source control'en var de udpakkede filer.

Det jeg så håber på, er at det er muligt at konfigurere fx subversion (eller git, eller mercurial eller cvs i den rækkefølge) til *automatisk* at håndtere det faktum at jeg udelukkende ønsker at arbejde med og forholde mig til de zippede filer, men source controllen udelukkende skal indeholde de udpakkede filer.

Aller helst skal det være således at en intetanende bruger, der blot checkker ind og ud af repoet, ikke skal konfigurere noget lokalt, men at tweeks, opsætning og evt hacks er foretaget på repoet...

Håber det giver mening, og at der er én der har prøvet noget lignende og kan dele ud af erfaringer, råd, links og/eller tanker.

--
Atte