← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Ændring af mount options - udev?

 

Hej,

Min NAS (Maxtor Shared Storage II) automounter de usb diske, man kobler på. Disse skal være formateret med FAT32. Jeg bruger disken som backup disk, hvor min backup foregår vha. rsync. Eneste problem er, at mappe/filname der kun består af store bogstaver (og evt. tal), bliver omdøbt på min backup disk, således at de nu udelukkende består af små bogstaver. Derfor vælger rsync at slette alle disse mapper/filer ved hver backup, og så oprette dem igen.

Jeg har fundet ud af, at problemet kan løses, hvis usb disken bliver mountet med "-o shortname=winnt" eller "-o shortname=win95". Før i tiden foregik sådan noget opsætning i fstab, men nu er det hele lavet om, så programmet udev sørger for det hele. Men hvordan dælen sætter man udev op, så ens USB disk bliver mountet med den ekstra option?

På forhånd tak.

Anders


Follow ups