← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

elementaert spoergsmaal om skaermopsaetning

 

Hej SSLUG - jeg har endnu et begynderproblem; jeg tror at det er
let at løse, blot ikke for mig ...

Jeg kan ikke finde ud af hvor man vælger den "grundlæggende" 
skærmopløsning; ikke størrelsen på den virtuelle skærm. Kan man
gøre dette inde fra X-windows? 

Jeg kan se af meddelelserne på skærmen ved opstart af x-windows, 
at Linux kan finde en clock fra mit skræmkort til 640x480, 800x600 
og 1024x764 (Trident 9750 AGP), men opløsningen bliver 640x480 
hvilket er i underkanten. Jeg har kigget i XF86Config, og kan ikke 
der finde en måde at prioritere de forskellige mode-linier, jeg har ligeledes
læst how-to-dokumentet om hvordan man beregner mode-linierne; dette
vil jeg gerne undgå, med mindre det med sikkerhed hjælper på problemet...

I øvrigt igen tak for hjælpen med diskopsætning. jeg tog mig sammen og
repartitionerede min harddisk på mere autoriseret vis (én primær windows-
partitin og et par logiske), nu kan jeg få adgang til alle windowsdrev fra
en dosprompt, også når Linux er installeret, og alle drevbetegnelser er 
korrekte. det eneste der undrer mig er, at mine windowspartitioner kom til
at hedde hda1 (primær) og hda5, hda6 (logiske), og at der kun kunne oprettes
to Linuxpartitioner (hda3 og hda4); der var ikke flere primære ledige. Måske
skulle jeg have undladt at lægge den frie plads på disken efter mine windows
partitioner, og i stedet have flyttet den hen umiddelbart efter den primære
windowspartition? det er ikke vigtigt lige nu, hvor jeg er på leg-og-lær-stadiet, 
men hvis man har mange data og skal reiinstallere er det ret rart med en separat
datapartition...

Mvh

Rolf

--
e-mail: rolf.kjoeller@xxxxxxxxxx
web-page: http://hjem.get2net.dk/rolf.kjoeller







Follow ups