← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Linux spørgsmål!

 

Hey Mailbox

Jeg har et stort linuxproblem.

Min primære HD er på 6,4 GB
Min Secondære HD er på 2,0 GB

Jeg forsøger at multiboote med Win95, NT og Linux.

Jeg havde først Win95 og NT (både NTS og NTW) installeret på samme fysiske HD, og brugte IBM's Bootmanager til at vælge den aktive partition. Det virkede fint. Jeg satte herefter en anden fysisk disk i (secondary master), med en frisk installeret Linux. Min eksisterende bootmanager kunne straks se at der var 2 logiske bootpartitioner på disk 2, men ved forsøg på at boote fra dem opstod meddelelsen "forkert format"

Jeg overvejede så om Linux måske ikke kunne køre på HD 2 og valgte at installere oveni det frie plads på HD 1 i stedet for. Jeg gik ud fra at Linux kunne se de eksisterende styresystemer, samt bootmanager og ville foreslå mig at installere LILO på en harddiskpartition og IKKE i MBR. Det var dog ikke tilfældet og LILO overskrev MBR. Jeg kunne så fra LILO vælge mellem DOS (Win95) og LINUX, men ikke min NTS og NTW.

Resultatet var at jeg måtte slette alle partitioner via FDISK og starte forfra. Jeg har dog indtil videre kun installeret Win95 og ville vente med de andre indtil jeg fik svar på mine spørgsmål! De kommer så her:

Er det muligt at multiboote med Win95, NT og Linux, på samme fysiske disk ?
Er det muligt at multiboote med Win95 og NT på én disk og Linux på en anden ?
I så fald ovenstående er muligt, i hvilken rækkefølge skal partitionerne oprettes og styresystemerne installeres?
I så fald ovenstående er muligt, hvilken bootmanager vil du anbefale ?

Det var en ordentlig smøre og jeg takker for opmærksomheden. Håber at du/I kan hjælpe da jeg gerne vil eksperimentere med Linux uden at miste de operativsystemer der stadig er nødvendige for den daglige drift.

Mvh
Dennis Larsen
                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             


Follow ups