sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #04242
Re: Sv: [DEBAT,TEKNIK] Netikett f�aillistan
>Vi modtager over 200 mails om dagen.
>Og der bliver flere. Heldigvis.
>Men, man faar daarlig samvittighed.
>Når, man ikke kan overkomme at svare paa dem alle.
>Nu, er der virkelig run paa.
>
>Det var det oprindelige spørgsmaal.
>
>Hilsen til alle linux-brugere, samt dem der har behov
>for at profilere sig.
>
>
Med fare for at få et sådant stempel i panden:
Alle malinglister har et livsforløb: En spæd start, en succesfuld tid, og en
hensygnen, der som regel sker fordi de, der bærer listen, ikke gider mere.
Enten fordi listen oversvømmes af spam (not), fordi emnet bliver forældet
(not), eller fordi listen simpelthen bliver for stor (jep) - ingen kan
overskue at læse alle spørgsmål, og ingen ser nogensinde svarene. Den vej
går det, og det vil kun blive værre, når SSLUG får sit 10.000'e medlem, og
der stadig kun er én mailing-liste. Problemet er bare, at der aldrig kommer
10.000, hvis der ikke kommer en bedre struktur (=opdeling) af listerne - for
så går teknik-listen bare ned, og dem, der virkelig har noget at sige,
finder sig en anden liste, hvor de kan være i fred. Trist for alle, og især
for SSLUG, for det er hovedsageligt teknik-listen, der samler sslug'erne,
når der ikke lige er install-fest.
Hvad skal vi gøre? Det nytter ikke at lave listen modereret, for hvem gider
sidde og moderere? Og hvem gider i særdeleshed det, når der kommer 200 eller
500 mails om dagen. Det nytter heller ikke at dele op mellem nerds og
newbies, for hvem skal bestemme, hvornår man er dit eller dat? En god pointe
er også, at man lærer af at høre de kloge tale; på en newbie-liste vil der
ikke være meget hjælp at hente for en newbie. Skulle nogle af de hårde have
tjans på newbie-listen så?
Der er ingen pointe i at rakke ting ned, hvis man ikke selv har noget at
sige. Jeg går ind for at dele listerne op efter emne. Ikke særlig mange,
måske 2-3 stykker, ellers bliver nogle af dem for triste. Måske flere senere
(og måske skulle der i samme omgang ryddes op i dem, hvor der intet sker?
Der er mange grupper nu, men de virker alt for specialiserede; teknik er som
regel den eneste relevante). I et hurtigt øjeblik kunne jeg tænke på:
- Server: Problemer med programmer/hardware, relateret til at køre
server-stuff, dvs. med andre brugere end en selv.
- Lokalnet/internet: Alt hvad der handler om at få sin maskine i kontakt med
omverdenen.
- Programmering: Dem er der allerede flere af (men er de ikke lidt stille?)
- Diverse: Konfiguration, programmer, X, hardware, etc.
Med venlig hilsen
Simon
=================
/dev/null < flame
Follow ups
References