← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Xconfigurator

 

Quoting Kristian Elkjær <elkjaer@xxxxxxxxxxxxx>:

> desktop. Jeg har prøvet at down load’de en Linux driver fra Creative men 
> dog uden resultat. Måden jeg prøvede at installerede driveren, var at bruge 
> "gunzip" og derefter rpm XF86_Banshee-1_01_tar hvorefter der blev skrevet en 
> hel masse linier på skærmen og ingen af dem så ud til at indeholde nogen 
> fejlmeddelelser.

Den fil du har hentet hed åbenbart XF86_Banshee-1_01_tar.gz. 
Efternavnet (extension) består af to dele, som du kan se - "tar" og 
"gz". Førstnævnte angiver selve arkiveringen af filerne (udført med 
programmet tar) og sidstnævnte angiver komprimeringen (udført med 
programmet gzip). for at dekomprimere og åbne arkivet skal du bruge 
kommandoen "tar -xvzf XF86_Banshee-1_01_tar.gz". Filerne bliver 
udpakket i det katalog du står i og ligger faktisk altid i deres eget 
katalog.

Lær denne kommando, da måske 50% af alle programmer o.a. under linux 
distribueres i dette format.

rpm kommandoen, som du har brugt anvendes på helt andet format, nemlig 
på filer, som har efternavnet *.rpm. Så det du har gjort svarer, lidt 
firkantet sagt, til at bruge arj på en zipfil.



vh.

Morten


PS: Kunne du sætte din linielængde til max. 72 tegn?


References