← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: password og boot-fil

 

Peter Buch wrote:

...

> Da jeg var i gang med det, skulle jeg pludselig noget andet (det sker at
> man bliver afbrudt) og da jeg næste dag skulle starte computeren havde
> linux lagt sig ind med en bootfil på c-drevet, sådan at jeg ikke kunne
> få mit gamle dos/win3.1 op at køre uden at skulle stikke den en
> plade/diskette for at lokke den igang igen. 

> 1: Hvordan sletter jeg det program jeg ikke kan se i DOS, der starter
> maskinen op?

Linux har næppe lagt noget i windows/DOS partitioner,
men LILO er sikkert blevet installeret i MBR (master boot record).
Du skal blot i installation (eller senere) huske at tilføje
DOS/Windows i boot-menu.

> 2: HVad mon der skete da vi ikke kunne logge os på som brugere?

Hvis login/password ikke virkede, så har man enten glemt password
eller flemt Caps-Lock el. lign. (store og små bogstaver er forskellige)
Root password er påkrævet, ellers kræver det lidt tricks for
at ændre/fjerne passwordet.

> 3: Er der en ominstallationsvejledning, der kan gøre det let at
> geninstallere, når der er gået kage i programmerne (det er noget win95
> har specialiseret sig i, men det kan være Linux også kan?)

Det afhænger lidt af distribution, men normalt kan man jo afinstallere
de programpakker man mistænker er gået i kludder og så geninstallere dem.
Min Debian installation blev installeret som 0.9 i ca. 1996
og er nu opgraderet til 2.1 med kerne 2.2.10, uden at jeg har skulle
geninstallere det hele. 
Dog som nybegynder er det ofte lettere at starte forfra, specielt
hvis man ikke har mange data der skal gemmes først.

> 4: vi fik aldrig lyden til at fungere - når vi engang kommer så vidt,
> hvad skal man gøre for at få lux-lyd på ?

Det kommer an på lydkortet.
Men vil man ofre ca. 20$ så har http://www.opensound.com/
OSS drivere der er let at installere.

> 
> (I må gerne svare på Peter_buch@xxxxxxxxxxxxx, den læser jeg dagligt,
> og kun af og til vedstående e-adresse: pbuch@xxxxxxxxxxxxx.)
> 


-- 
mvh Frank Damgaard  frda@xxxxxxxxxxxxx | frank@xxxxxxxx |fido  2:236/15.2


References