← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: linux vs NT

 

On Mon, 29 Nov 1999, Glenn Kirsten wrote:

> Linux og grundet tidspres bliver jeg nødt til at vælge NT. Mit

Forståeligt nok. Der er en hvis indlæringstid med Linux. Men jeg syntes da
du skulle kigge på det ved lejlighed. Det er ganske spændende.

> spørgsmål er... Hvilke fordele findes der hos NT, udover
> brugervenligheden, som Linux ikke har.

Tjah... Den med brugervenligheden har man jo hørt før. Personligt
foretrækker jeg at rode rundt i nogle config-filer frem for at skulle pege
og klikke i en mere eller mindre genial GUI.

Men jeg tror faktisk ikke at Linux er sværere end NT, det er bare noget
andet. Når først man har lært det, så virker det ikke sværere. Og min
erfaring er, at det tager lige så lang tid at blive hardcore NT-mand som
hardcore-Linux mand.

NT's store fordel i det her spil er, at mange mennesker kender Windows og
måden det er strikket sammen på.

Jeg skulle hilse fra min lillebror (der er hardcore Mac-bruger) og sige,
at NT ikke er spor nemmere end Linux, når man kommer fra Mac-verdenen :-)
Jeg har ham faktisk mistænkt for at syntes, at både NT og Linux er
noget skrammel - Men han er jo også kunstner ;-)

> PS. er der beviseligt information om den eller andens overlegenhed mht performance??

Der er lavet mange tests, og jeg tror ikke man kan udlede noget entydigt.
Det kommer helt an på opgaven der skal løses, og det isenkram man har til
rådighed. Begge OS'er kan bringes til at yde en del, men generelt klarer
Linux sig ofte bedst med forholdsvis beskedent hardware, hvorimod NT
klarer sig betydeligt bedre med "monster" maskiner.

Men så er der jo også Solaris og lign. kommercielle Unix'er. Men det er
vist en helt anden snak :-)

/Jens

---
We have normality -  anything you can't cope
with is therefore your own problem.

Jens Rohde - Aarhus, Denmark
JR747-RIPE
http://www.rohde.dk/
http://nordkapp.rohde.dk/



Follow ups

References