← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Inden HW-k�

 

>Ja, makromedia burde hoppe på /linux vognene/ med fx Dreamweaver, Flash, 
>Drumbeat2000 og [sub]..
>Det vil give markedet et helt andet look, mon man overtale dem ? :-/
>
>Anders (sorry, det blev lidt Off-Topic)


Kunne man ikke udvikle noget lignende selv? Det er for meget for mig
selv at gå igang med lige nu... måske en dag ... lidt ideer:


DreamWeaver er i sig selv en HTML-browser, blot med nogle
redigerings-faciliteter som almindelige browsere ikke har. Alle
paletter, dialoger osv. er faktisk HTML. Det er i virkeligheden kun en
meget lille program-kerne som er windoze-specifik. Det er et godt
tænkt programdesign, som det burde være nemt for Macromedia at porte.
Omvendt burde det være nemt at lave noget lignende men de nyeste
browser-versioner (4, 5...), det meste kan skrives i JavaScript (eller
Java). Kun selve redigeringen direkte i vinduet er det svært at
efterligne, men man kunne sagtens lave noget, hvor et browser-vindue
konstant blev opdateret når man ændrer tingene andetsteds, dvs. man
kan godt have property-paletter osv i et andet vindue.

Flash: Selve Flash-editoren har gode redigerings-faciliteter, mangler
dog ordentlig håndtering af 3D grafik. Men Flash-formatet er jo åbent
(kan dowloades fra Macromedia), så enhver kan vel skrive et program,
som genererer Flash output.

Authorware: Desværre er Macromedia selv holdt op med at tage dette
program rigtig seriøst, jeg savner noget nyt. Et komplet
multimedie-program er omfattende at lave, men jeg tror det kunne lade
sig gøre. Hovedopgaven vil være at programmere en viewer (web-browsere
kan ikke bruges, de er for tæt bundet til princippet om, at
forfatteren ikke må kunne kontrollere tingene 100%; det skal det
kunne). Det vil være et stort arbejde, den skal kunne håndtere lyd,
billede, video, tekst... men alligevel er det slet ikke så kompliceret
som en webbrowser, der er hverken gamle buggy clients og standarder
eller en million eksisterende ukorrekte sider at tage hensyn til.
Ud over det vil jeg mene, at XML som dokument-format vil løse en hel
masse ting i sig selv; give en struktur som både kan opdele et program
i blokke og specificere event-sekvenser, evt. iflg.
SMIL-specifikationen (indeholder fx. nogle ting om at timede
animationer). Endelig burde det ikke være så svært at koble fx. Perl
på som script-sprog (i stedet for at opfinde endnu et). Og så har man
efterhånden hvad der skal til... (undtagen selve Authorware's
interface, men det siger jeg gerne farvel til)


Hm... blot lidt ønsketænkning


/Simon



References