← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Bare fordi man roder lidt med jumperne...forsvinder alt.

 

Tak for rådene alle sammen!

Desværre kan man ikke gardere sig mod Murphey, og efter at
have rodet rundt med BIOS og jumpere, endte jeg i den uheldige
situation at min gode gamle trofaste 4 GB HD ikke ville boote mere.
Ironisk nok havnede jeg netop i den situation fordi jeg ville
sikre mig at jeg ikke mistede de data der lå på den. Jeg investerede
1500,- i en 20 GB harddisk, som jeg mente det ville være en smal sag
at installere; men BIOS ville ikke som jeg, og desværre endte det med
at min 4 GB harddisk kørte et "forced check" hver gang jeg bootede
fra den. uden held (Kernel Panic).
Til sidst tog jeg konsekvensen, og reinstallerede Linux på den nye
HD. Nu er spørgsmålet så, om jeg kan gøre noget for at redde de data,
der ligger på den gamle?
Jeg fik forlods nogen gode råd her fra fra Sslug. Et af dem var,
at jeg skulle installere de to harddiske på hver sin
disk-controller (harddiske der ikke er af samme fabrikat kan nogen
gange have problemer med at dele den samme disk-controller) Endvidere
har jeg fået fortalt, at HVIS de deler den samme controller, så er det
efterfølgende den langsommeste HD, der bestemmer hastigheden (!).
Så nu har jeg en 20 GB HD (Master) + en ATAPI CDROM (Slave) på Controller 1.
Og en "Linux-inkonsistent" 4GB HD (Master) på Controller 2.
Problemet er nu, at jeg ikke kan mounte min 4 GB harddisk, når jeg
har startet Linux op på min primære Master. Eller også ved jeg bare
ikke hvordan man gør. Jeg har aldrig haft to HD's på en Linux før.
Men jeg forstår godt hvis den nye HD1 ikke vil kendes ved den gamle HD2,
(som slet og ret var koblet fra under installationen).

Jeg har checket i BIOS'en for at se om den skulle give mig nogen
mulighed for at boote fra IDE2, men det gør den ikke: Jeg kan vælge
om jeg vil boote fra A, C, eller CDROM.
Bios update?

Kan data reddes fra den gamle HD på IDE2? (Sådan forholdsvis nemt - uden
at skulle indlevere den til datadetektiver).

Og når data på den gamle HD så enten er reddet eller opgivet, kan jeg så
i det hele taget få den "koblet på min Linux" på en eller anden måde (som
"backup")?

Hvis den gamle kan bruges til at kopiere "udvalgte data" over på, hvordan
er jeg så stillet hvis jeg pludselig - mens jeg kører Linux - får strømsvigt?
Måske jeg skulle indskyde en 4-polet afbryder på HD2's strømforsyning, sådan
at jeg kun fodrer den med strøm, når jeg skal bruge den?

Er jeg den mon den første der har haft disse overvejelser?
Små hints og URL-referencer velkomne.

venlig hilsen Odder





Follow ups