sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #23573
Re: KDE fryser fuldstændigt
Lene Tullin Nielsen & Peter Lund Jakobsen wrote:
> Jeg har for et par dage siden installeret Linux RedHat 6.1 for første gang. Jeg har valgt den medfølgende KDE som grafisk brugergrænseflade.
>
> Jeg har nu det problem, at når jeg starter min computer op og derefter starter KDE, så fryser hele systemet på alle syv konsoller efter et kortere tilsyneladende vilkårligt tidsrum. Dette tilsyneladende uafhængigt af, hvilken handling eller hvilket program, jeg eksekverer.
>
> Da alle konsoller fryser, og jeg således ikke kan få adgang til fejlmeddelelser, vil jeg spørge, om der er nogen, der har en idé til, hvad årsagen kan være.
>
> Jeg vil også gerne bede om en generel kommentar på, om ikke en af Linux' forcer skulle være, at man altid skulle kunne skifte til en af de andre konsoller, hvis den første crash'er. Som ny Linux-bruger er jeg nemlig lidt frustreret over at opleve denne Windows-lignende ustabilitet på så tidligt et tidspunkt.
Jeg vil ikke modsige Jesper i noget af det, han har svaret med, men du vil
måske ikke bare kunne dræbe X med Ctrl-Alt-BackSpc, hvis systemet er
frosset rigtigt godt fast. Det ved jeg af egen erfaring.
Prøv at sætte Linux til at starte i konsol-mode, altså uden grafisk login,
og kør så meget du kan fra prompten (øv dig f.eks. i joe, vi eller emacs).
Se om systemet stadig fryser på samme måde.
Hvis det gør, er det nok, som Jesper siger, et spørgsmål om dårlig
hardware, eller dårligt fungerende drivere til hardwaren.
Hvis det ikke gør, skal du nok søge fejlen i din X-konfiguration. Søg
efter opdaterede drivere til dit grafikkort og prøv at konfigurere X helt
forfra.
Hvis det heller ikke hjælper, kan du kigge på www.kde.org efter en nyere
KDE. Nu ved jeg ikke lige hvilken version der følger med RH6.1, men det er
muligt der vil være henvisninger til nyere RedHat RPMs fra dette website.
Du kan også prøve at se på Redhat's eget website. Der har de også en
database med søgemulighed på forskellige former for problemer man kan
opleve, også hardware-problemer.
Med venlig hilsen
David List
References