sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #42526
Re: Komplet backup
"Emil S. Hansen" <esh@xxxxxxxxxxxxx> wrote in message
news:20011002172622.B1788@xxxxxxxxxxxxx...
> På den server du vil have taget backup af nfs mounter du et bibliotek
> fra den server hvor du vil opbevare backupen. Nu køre du så en 'tar czfl
> /sti/til/nfsmount/backup-af-fs.tar.gz /sti/til/fs' for hvert filsystem.
> Hvis dine filsystemer er under 2 GB eller både nfsserver og klienten er
> mindst kerne 2.4.0, så skulle det bare køre. Det er ikke den smarteste
> eller mest elegante løsning, men den virker.
Det første må vel være at finde ud af, hvor der er data, som er værd at tage
med i en backup.
Du kan geninstallere en Linux "med det hele" på kort tid, og derefter lave
restore på /etc. Det betyder, at det ikke giver mening at tage backup af de
installerede programmer. (Jeg gætter på, at Emil S. Hansen har en partition
til hvert hovedområde, så han underforstod dette)
Hvis du kører en database, giver det normalt problemer at tage en backup af
dens data mens den kører. Enten kan den selv lave et dump af sine data,
eller også må den lukkes ned mens datafilerne kopieres.
Det giver sikkert ingen mening at tage backup af meget andet end /home/ og
/etc, men det kommer helt an på, hvor du har dine "levende" data placeret.
Hvordan skal din backup gemmes?
Emil S. Hansen vil sende den til en anden maskine, men det er jo ikke
sikkert, at det er det du ønsker eller har mulighed for. Hertil kommer, at
større datamængder over et 100MBit net tager tid - laang tid. Du kan kun
regne med 4-5MB pr sek. Skal den kunne tages med hjem eller i banken så skal
den jo ud på en eller anden form for medie.
Hvilken strategi vil du bruge til din backup. Nogle tager blot "det hele"
hver gang, andre "det hele" om fredagen, og kun ændrede filer i løbet af
ugen. Den sidste fremgangsmåde giver meget mindre datamængder i de løbende
backup'er, men meget mere arbejde, hvis du får brug for at gendanne data.
Hvis de relevante data kan pakkes sammen til en fil under 650MB kan du jo
lave en CD-RW hver nat. Det kan udemærket køre automatisk, og det giver dig
adgang til at pille enkelte filer ud af CD'en hvis de skal gendannes. Det
kan ske på enhver arbejdsplads.
Follow ups
References