← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: backup og Linux distributioner

 


Mogens Kjaer wrote:
> 
> Jeg er forbavset over, hvor dårlig support der
> er for backup (og specielt restore) i RedHat Linux.
> 
> Jo da, der er da cpio, dump, tar, etc. i rh <= 7.2,
> men hvad gør man den dag ens systemdisk er stået
> af, og man skal lave en restore alt imens 150 brugere
> kimer en ned?
> 
> Man kan da boote ens installation cd i rescue mode,
> der er også adgang til tar og cpio, men kernemodulet
> til tape drevet (st.o) - nej, desværre...
> 
> Jeg fik lavet en ny version af rh71 disc1 med st.o
> i kernel-BOOT, den virker sådan set udemærket (den
> går ned med signal 15 et par minutter efter starten
> af restore, altid samme sted, men så skal man bare starte
> forfra og den skipper det, den allerede har restoret).
> Det kan sikkert klares med en nyere kerne, men det var der
> ikke plads til...
> 
> Tidligere har vi brugt dump/restore til backup, men det
> er no-no på en 2.4.x kerne, så vi er gået over til tar.
> 
> - indtil jeg fandt ud af, at tar slet ikke kan lave en restore!
> 
> Jeg ville nemlig gøre følgende ved en restore:
> 
> Boote hjemmelavet rescue cd.
> fdisk, mke2fs, e2label'e root partitionen
> mounte den som /oldroot
> cd /oldroot
> tar xvpf /dev/nst0
> 
> men nej, det kan man ikke: De filer (og dem er der _mange_ af), der
> er hardlinket til en anden fil i backupsettet bliver ikke restoret
> korrekt. De er nemlig hardlinket til et absolut filnavn, fx er perl
> i /usr/bin hardlinket til /usr/bin/perl5.6.0 og ikke til
> usr/bin/perl5.6.0,
> og førstnævnte findes jo ikke (den hedder jo
> /oldroot/usr/bin/perl5.6.0).
> Dette problem bliver vist rettet i en senere version af tar...
> 
> cpio da? Jo, hvis man bruger det rigtige format (default format kan vist
> ikke læse inodes > 65535). Jo, og cpio kan også læse tar tapes, men den
> fejler så med en anden fejl mht. førnævnte hardlinks.
> 
> Det håber jeg da virker ordentligt, ellers er der en udfordring for
> mine kolleger i næste uge under min ferie, hvis systemdisken står af :-(
> 
> Er der nogen, der har bedre erfaringer (altså rent faktisk har prøvet at
> lave en restore fra tape, uden først at skulle stykke systemet sammen
> fra
> 117 cd'ere og updates)?
> 
> Er der nogen af de andre distributioner, der er bedre?
> 
> Det virker heller ikke som om nettet vrimler med snedige Linux
> backup-howto's...
> 
> Det virker ikke som om nogen rent faktisk har prøvet dette her før
> andre end mig?????
> 
> Suk. Støn. Jamre.
> 
> Mogens
> --
> Mogens Kjaer, Carlsberg Laboratory, Dept. of Chemistry
> Gamle Carlsberg Vej 10, DK-2500 Valby, Denmark
> Phone: +45 33 27 53 25, Fax: +45 33 27 47 08
> Email: mk@xxxxxx Homepage: http://www.crc.dk

Hej

Jeg har gode erfaringer med CPIO programmet, men
husk at lave relative stier når I laver backup. Se nedenfor

En gang hver kvartal kan man lave backup med CPIO og hvis man
deler /usr og /home og måske et par andre filsystemer kan man
gemme backup filerne på 4 - 5 cdrommer (5 * 600Mb kan klare de fleste servere)

Til daglig kan man så lave backup af de filer der nyere end sidste totalbackup
til tape. (Find . -newer /etc/backupdato)

Hvordan kommer man så i luften ingen med en ny og tom harddisk, det er desværre det der
kan ske i den virkelige verden.

1. Find dokumentationen frem fra sidste restore øvelse og følg vejledningen
   punkt for punkt og så skulle første forsøg gerne lykkes.

Restore:
Den mest spændende del, som skal prøves og documenteres i detaljer før det bliver alvor.

Kan man ikke boote en mini linux fra en rescue diskette + en diskette med
de mest nødvendige programmer så både / og /usr findes som filsystemer i
memory nu burde det være muligt at:
    * partionere den nye harddisk
    * oprette filsystemer på disken
    * mounte de nødvendige filsystemer på harddisken
    * restore fra sidste sæt af cdrommer (total backup)
      min 100 Mb / min
    * restore fra sidste backupbånd

    * boote serveren igen og hvis vejledningen er fulgt skulle serveren igen
      være i luften.

Jeg håber meget at ovenstående tanker kan være til hjælp når vejledningen
med alle detaljerne skal skrives.

Mvh
Jørgen Kristensen
Herlev

-----------------------------------

#!/bin/sh
#       *************************************************
#       *   Backup   990721 Jørgen Kristensen           *
#       *   Laver total backup af /home i cpio format   *
#       *************************************************
#
        TZ=DNT0DST
        export TZ
        logfil=/var/log/backuplog
        tmpfil=/var/log/size
#
        cd /home
        echo -n "backup       `date`  "                   >> $logfil
        find . -depth -print | cpio -oBH crc > /dev/tape  2> $tmpfil
        echo -n "slut: `date '+%T'`   "                   >> $logfil
        cat $tmpfil                                       >> $logfil
#
#       end of script


Follow ups

References