sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #44672
Langsom 2D under X med Nvidia GeForce DDR
Langsom er en overdrivelse, men det er ikke nogen imponerende hastighed
i 2D som jeg oplever.
Det som genererer mig er, at når man tager fat i et vindue og flytter
den hen over skærmen, så foregår det ikke i samme glidende bevægelse som
under M$ Win98. Jeg vil beskrive bevægelsen som "hakkende". Normalt
anvendes 1600x1200 i 24bit farver, men oplevelsen er den samme med
1024x768 i 16bit farver.
Jeg anvender RedHat 7.1/7.2 (dog Linux kernel 2.4.12) med XFree86
4.1.0-3. Windowmanageren er Sawfish. Pt. anvendes GNOME, men under KDE
er problemet det samme. Nvidia driveren er NVIDIA_GLX-1.0-1541 (jeg har
husket at ændre driveren i XF86Config fra nv til nvidia). Problemet har
været det samme med alle versioner af NVIDIA_GLX som jeg har prøvet.
CPUen er en Athlon K7 735Mhz med 256Mib RAM.
Tidligere havde jeg en formodning om at sådan kører X. og har affundet
mig med det. Så var det at jeg haft lejlighed til prøve en Pentium 3
800Mhz med Intel onboard i815 grafik også under GNOME/sawmill, og her
bliver vinduer flyttet ligeså glidende som det opleves under det andet
"OS". Og det kan jo ikke være rigtigt! En nogenlunde tilsvarende
maskine, men med en langt billigere løsning på grafikkort.
Ifølge "xdpyinfo" anvendes der på ingen af de 2 maskiner "backing-store"
eller "save-unders", og det er heller ikke lykkedes mig at finde nogen
dokumentation for hvorledes man eventuelt aktiverer det.
Jeg har så prøvet at bestemme Xmark indekset (se: man Xmark) på begge
maskiner i samme opløsning og farvedybde. Det var 1024x768 i 16bit
farver. Og resultatet er følgende:
Athlon K7 735Mhz, GeForce DDR: Xmark = 89.9509
Pentium 3 800Mhz, Intel i815: Xmark = 26.2803
Hmmmmm! Min maskine der føles langsommere, giver altså en måling der er
3 gange så god???
Hvad kan så være forskellen? Tjaa i forhold til Xmark der måles af
x11perf programmet, så anvendes musen kun når jeg selv flytter et
vindue, og ikke i x11perf. Musen er en trådløs logitech (medfølgende
iTouch) der anvender "MouseManPlusPS/2" protokollen i XFree86. Den har
sit eget IRQ, og ifølge /proc/interrupts sker der også noget på det IRQ.
Er der nogen andre som vil give deres beskrivelse af "flytte et vindue"
oplevelsen med et GeForce kort??? Eventuelt andre grafikkort. Eller
endnu bedre: At give et hint til hvad der kunne være galt - hvis der er
noget galt.
/Reiche
Follow ups