Måske pengene er bedre brugt på at
1. Købe en billig server med en billige, store, langsomme
IDE-diske i RAID 5.
2. Super-sikre den efter sædvanlige principper.
Ideelt set bør ingen kunne oprette TCP-forbindelser til den; tilgang
bør ske via lokalt tastatur+skærm.
3. Lade den benytte rsync eller software i stil med
rdiff-backup http://www.stanford.edu/~bescoto/rdiff-backup/ (som jeg
ikke har personlige erfaringer med, men som lyder rigtig godt) til at
back'e op fra produktionsmaskinerne.
4. Lade den monitorere sig selv: Hvis den er ved at løbe
tør for plads eller hvis der er problemer med RAID'et, så sender den en
mail.
5. En gang om måneden gå ned og se, om den har det ordentligt
og træne reetablering af nogle filer. Lad den sende reminder- mails til
relevante medarbejdere, således at det ikke bliver glemt.
6. Brænde vigtige udvalgte data til CD'er en gang imellem.
Jeg ved ikke med jer andre, men på trods af intentioner om det modsatte,
har jeg i forskellige jobs ofte oplevet
a. At bånd-opbevaringen enten består i at samme bånd sidder
meget længe i båndstationen, som i øvrigt er dårligt fysisk
adskilt fra produktionsmaskinerne (pas på: brand).
b. At udstyr og evt. servicekontrakter på udstyr til backup
er svinedyrt.
c. At båndudstyret nærmest per definition altid taber pusten
kapacitetsmæssigt efter et halvt års tid, hvorefter
man skal bruge tid på nøje at udvælge, hvad der er vigtigst
at back'e op, fordi skalérbart båndudstyr (og tilhørende
software) er svinedyrt.
d. En evig frygt for, om båndene måske i virkeligheden er
ved at være møre, men ulyst til grundigt at få det
undersøgt.
