sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #52473
Re: spørgsmål om automatisk installation
In article <Pine.LNX.4.33L2.0206190421450.3268-100000@xxxxxxxxxxxxx>,
Thomas Sørensen wrote:
> Håber nogen kan hjælpe med nogle gode svar. Jeg ved at der findes noget
> til redhat jeg tror nok det hedder kvikstart. Men jeg er ikke sikker.
Du tænker på Red Hat kickstart. Det vil kunne lave en komplet automatisk
installation af en kendt maskine. Dv.s at du vil (sandsynligvis) kunne
lave en kickstart opsætning du kan reinstallere din egen maskine med
automatisk. Men den vil ikke kunne bruges til dine venners maskiner med
anden hardware.
Desuden er det alt for besværligt i forhold til hvad du får ud af det i
dit tilfælde, det er kun fedt hvis man har mange ens (eller næsten ens)
maskiner.
Kickstart går ud på at man først installerer på "normal" vis (dvs. der
får du brug for hjælp). Så laver man en ks.cfg fil, der indeholder
oplysninger om valg af keyboard layout, land, partitionering af disken,
skærmkort, netkort etc etc, alt det man normalt bliver spurgt om. Nu om
dage laver Red Hat selv ks.cfg filen ved installation, og gemmer den i /root.
Der er mulighed for at lave scripting i slutningen af ks.cfg filen, hvor
man laver alt det den ikke kan automatisk, bl.a. indsætter jeg linier
til lydkortet i /etc/modules.conf, samt installerer ekstra pakker (der
ikke er med i Red Hat) på den måde.
Når man så skal installere på en identisk maskine, eller på den samme
fordi den er crashet. Så tager man en boot floppy, og sin ks.cfg fil,
som man selvfølgelig har gemt et andet sted end på den crashede maskine.
Så booter man og skriver ks ved boot prompten, og hvordan man får den
til at finde ks.cgf filen (der er nemlig ikke plads til den på floppyen)
vil jeg ikke komme ind på her. Det er mere eller mindre dokukmenteret.
Jeg gør det selv via NFS.
Så kører installationen automatisk, hvis man ikke har lavet nogen
fejl... Og hvis man er heldig. Jeg har sommetider været ude for at den
stopper ved partitioneringen selvom denne er defineret i ks.cfg, og
sommetider stopper den når den skal til at kopiere pakker men det
skyldes nok mit netværk.
Som du kan høre er det en ret omstændelig procedure at lave for een
maskine, og du skal teste før du kan være sikker på at der ikke er en
fejl der får den til at stoppe midt i det hele. Anaconda installeren er
ret hysterisk med gal syntaks i ks.cgf (ikke i scripting delen men i den
del, den skal fortolke.)
Og det er forfra når du gerne vil prøve en ny version af Red Hat.
--
Hanne Munkholm <hanne@xxxxxxxxxxx>
Har du talt med din smil fil i dag?
References