← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Konfiguration af seriel port

 

Hej med jer

Jeg har lidt problemer med en seriel port på en af mine maskiner, eller
det vil sige problemet opstår i forbindelse med at sætte et signalkabel
til en APC Smart-UPS. Man skal køre et Config.sh script for at kunne
konfigurere UPS-applikationen og dette script melder konstant ud om at
min serielle port er sat op som en modemport. UPS-applikationen skal
bruge det APC kalder "Smart signalling" og det vil simpelthen ikke
spille. Jeg kan kun få "Simple Signalling" til at fungere og det er ikke
nok for mig. Jeg vil have det hele :-).

Efter lidt roden rundt fandt jeg frem til at min serielle port måske er
sat til for høj en baud-hastighed, og så når vi så frem til mit
spørgsmål:

Hvordan ser jeg konfigurationen af mine serielle porte? Jeg tænker på
sådan noget som Baud-rate, Data-bits, Paritet, Xon/XOFF osv.?

Min port skal køre med disse specifikationer før det virker, ifølge APC:

Parameter/Setting
Baud Rate/2400
Data Bits/8
Parity/None
Stop Bits/1
Flow Control/Xon/Xoff

Håber der er nogen der kan hjælpe mig. Jeg har søgt på google, men jeg
alt hvad jeg kan finde er en serie indforståede sider, hvor det jeg skal
bruge, gerne må være lidt pædagogisk.

/Martin Hellerup Madsen



Follow ups