← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: RedHat 8.0 vs. Mandrake 9.0

 

On Thu, Oct 17, 2002 at 02:49:08PM +0200, Preben Mikael Bohn wrote:
> Umiddelbart kan jeg se 2 fordele med Mandrake:
> - Bruger nyere kerne
Det er ikke nødvendigvis en fordel... Det betyder bare at de har haft
kortere tid til at lave QA på den.

> - Er i586 optimeret
Det burde tilgengæld give lidt mere performance.

> Men det er jo lidt tyndt... Jeg har kun prøvet Redhat før (plus nogen andre
> småting), men jeg ved præcis hvilke applikationer der skal på, og hvordan de
> skal sættes op (under redhat). Jeg går ud fra at der ikke er den store forskel
> under MDK? Det jeg tror er mest vigtigt er at opdateringer kommer mindst lige
> så hurtigt ud som under RedHat, og at der er de samme applikationer
> understøttet. Jeg er ikke sikker på hvilket pakke-format MDK bruger, men er
> det ikke RPM også?
RedHat og Mandrake er der ikke de store forskelle imellem. Tekstmode
opsætning osv. foregår stort set på samme måde, eftersom Mandrake
nedstammer fra RedHat. Mandrake bruger også rpm, og er (eller var i
gamle dage?) i stand til at bruge RPM'er kompileret til RedHat.

Jeg har indtryk af at Mandrake er meget mere desktop orienteret end
RedHat er. Mandrake var f.eks. den første af dem til at lave grafisk
installation, ligesom Mandrakes boot-billede også fjerner alle
boot-beskederne, så de ikke forskrækker en ny bruger.

Jeg har kun selv brugt Mandrake i korte perioder, mest fordi det er RH
vi bruger på mit arbejde, så den er jeg mere fortrolig med. Jeg vil også
mene at det er det man skal vælge distributionen ud fra... Når det så er
sagt, så er der nogle ting i RH8.0 som gør den lidt besværlig at have
med at gøre. Bla. skal man selv installere software til at afspille
MP3'ere og video...

-- 
/-----------------------------------------------------\
| Klaus S. Madsen      | "Failure is not an option... |
| ICQ: 45400164        |  It comes bundled with your  |
| www.hjernemadsen.org |  Microsoft products!"        |
\-----------------------------------------------------/


Follow ups

References