sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #56846
At "genfinde" en grafisk applikation på en fjern maskine
Hej sslug'ere.
Jeg har længe tænkt over, hvordan jeg kunne løse følgende problemstilling:
Jeg har et lokalnetværk derhjemme. Jeg har en server med noget lovlig
mp3-musik. Jeg har mindst to klienter i netværket (én Win og én Linux). Jeg
vil gerne fra en klient kunne logge ind på serveren og sætte en
musikafspilning igang _på_serveren_ - f.eks med XMMS. Lydoutputtet fra
serveren ryger ud på mit stereoanlæg. Derefter vil jeg gerne kunne logge ud
fra serveren, slukke klienten og lade musikken spille videre. En time efter
vil jeg gerne kunne starte klienten, logge ind på serveren og få fat i
brugergrænsefladen til min afspiller (f.eks. XMMS) så jeg kan rette i
playlisten og tilføje/fjerne numre. Alt sammen mens musikken spiller
lystigt videre.
Jeg ved ikke, om dette kan lade sig gøre med X's indbyggede faciliteter. Jeg
har fundet et lille command-line util, der hedder 'screen', som gør, at man
kan starte en proces i baggrunden, logge ud fra serveren, logge ind igen og
få fat i processen. Jeg kan imidlertid ikke få det til at virke med
grafiske programmer.
En anden løsning, jeg har overvejet er VNC - så vil det også virke fra både
Linux og Win. Problemet med VNC til Linux er, at man starter en ny
X/KDE-session op, hver gang man logger på serveren, så man får måske svært
ved at få fat i tidligere startede processer. Men man kan vist få en hacket
udgave af VNC til Linux, der opfører sig ligesom Win-versionen, så man hver
gang kommer ind til den samme grafiske brugerflade.
Hvad siger I? Forstår I mit ønske? Og kan det teknisk lade sig gøre+
Mvh Lars Høyrup Jensen
Follow ups