← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Valg af database

 

On Wed, 08 Oct 2003 23:00:24 +0200, list wrote:

> I fornindelse med opbygning af et datavarehus
[...]

Hvis du vil have et warehouse er det vel for at kunne foretage analytiske
forespørgsler i den? Her er det måske i virkeligheden hverken MySQL
eller PostgreSQL, du skal have fat i, fordi det måske vil være
hensigtsmæssigt at have adgang til OLAP-agtige operationer såsom CUBE,
ROLLUP og rekursive forespørgsler, hvilket så vidt jeg ved ikke
understøttes af nogle af dem. Dette er selvfølgelig irrelevant tale,
hvis al analysen skal foregå på klient-siden (Excel), og databasen blot
skal benyttes som en rar måde at opbevare data på.

Hvis du vil foretage statistik i databasen, kan det måske være
interessant at kigge på PostgreSQL's PL/R projekt:
http://gborg.postgresql.org/project/plr/projdisplay.php

> Jeg kan tilføje at klienterne vil være Excel applikationer.
I så fald bliver ODBC driveren ret vigtig. Sidst jeg arbejde med ODBC
(fra en StarOffice med seneste patches på Windows), var MySQL's driver
umulig at få til at spille ordentligt, mens PostgreSQL's kørte fint. Det
var muligvis en StarOffice-relateret særhed. Men sørg i hvertfald for at
have afprøvet det.

-- 
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark



References