← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Boote Debian fra USB?

 

Preben Bohn wrote:
Oprindeligt ville jeg have lagt (det meste af) min Debian ned på et (fysisk) skrivebeskyttet CF-kort; desværre kan jeg ikke rigtig finde nogle CF-kort med skrivebeskyttelse (nogen der ved hvor et sådant kan fås ikke alt for dyrt?).

Jeg har brugt et CF-kort til det en af mine billedprojekter.
http://www.agol.dk/elgaard/picframe.html

CF-kortet er ikke skrivebeskyttet, så jeg har bare mountet filsystemerne read-only.

Så nu tænker jeg på at lægge hele Debian-systemet på et USB-stick i stedet; disse kan mange gange fås med fysisk skrive-beskyttelse. Men er der en nem måde at flytte sit Debian-system til et USB-stick?

De guides jeg har kigget på bruger som regel noget fat16, og det skal jo helst være ext2;

Jeg går ud fra at det er ligesom et CF-kort (hvis BIOS vil boote begge)

Det er jo BIOS-en der bestemmer hvad man kan boote fra. Hvis den kun vil boote fra en FAT partition, må man jo gøre det. Heldigvis kan man jo have flere partitioner og det er kun kernen og en evt initrd, der behøver at ligge på FAT-partitionen. På CF-kortet tror at at jeg lavede en 4 MByte Fat12 partitionen til kernen og resten som ext2. Så mounter jeg FAT-partitionen som /boot under linux.

Man kan godt lave FAT-partitionen mindre, men det er rart at kunne vælge mellem flere kerner under boot.

Det er egentlig ret nemt. Jeg lavede et debiansystem på en anden maskine med med debootstrap, chrootede til roden, installerede og testede alting (man skal bare lige huske at sætte X op). Så kopierede jeg det til CF-kortet, bootede og det virkede 1. gang.

Man kan også gøre det direkte på CF-kortet/USB-sticken, men der er jo ingen grund til at slide for meget på det. Desuden er det nemt at kopiere alt undtagen /var/lib/dpkg som fylder en del. Og så har man jo en backup, eller master til et nyt kort. Og så er det meget nemmere at installere software på en maskine, som har et tastatur :-)

derudover ser det ikke altid helt ligetil ud, se f.eks.
http://linuxgazette.net/113/kapil.html

Udfra denne beskrivelse ser det ikke ud til at det vil være nemt at opdatere sit Debian system når det er nødvendigt (det skulle gerne bare være vha. apt-get upgrade)...

Er det overhovedet muligt?

Det går fint for mig, bortset fra at jeg gør det CHROOT-et og kopierer bagefter, men det er kun for at spare plads.

Jeg oversætter selv kernen og bruger ingen initramdisk.

Men det er nok lettere, hvis man selv sørger for at der ikke er ret mange programmer, der skriver til disken. Jeg har bare bestemt, at ingen programmer skriver i andet en /tmp som er mountet som et tmpfs filsystem. Det er kun X, der bruger /tmp, men hvis man vil have fx logfiler, kan syslog eller de enkelte programmer sættes til at bruge /tmp eller man kan lave noget med et softlink-

--
Niels


Follow ups

References