← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

meget teknisk

 

Jeg har en bærbar (Toshiba Sattellite 2140 CDS, AMD K2 450MHz, 4 GB hd) hvor udvidelsessoklen til ram er gået i stykker (derfra foregående tråd).

Men jeg tror jeg vil nikke den en skalle og se om jeg ikke kan reparere soklen. Selv om det økonomisk ikke kan betale skal det nok blive spændende og lærerigt;). Jeg har adgang til både måle- og mikrolodningsudstyr, så det burde kunne lade sig gøre.

Det der præcist er galt med den er, at en lodning der forbinder ramsoklen til mainboardet er blevet 'kold'. Soklen ligger ned, og man anbringer ram-modulet ved at stikke det skråt ned i soklen og så vippe det, så det også ligger ned.

Når jeg (forholdsvis kraftigt) trykker det liggende ram-modulet ned mod soklen og starter computeren, detekterer bios modulet og det virker fint. Så snart jeg giver slip, detekteres modulet ikke længere. Jeg skal trykke i et ret veldefineret område på ca 20x20 mm, så jeg antager, at den kolde lodning ligger nogenlunde der. Jeg kan se at soklen vipper lidt, når jeg trykker ned.

Jeg forestiller mig, at den kolde lodning kan findes, hvis jeg måler på de pins der sidder i soklen i hhv situationen hvor jeg trykker ned og hvor jeg ikke gør. Når jeg har fundet den tilhørende pin kan jeg følge ledningen til lodningerne og lave ohmske lodninger over dem.

Og det er så dér jeg kunne bruge et godt råd! For hvordan foregår kommunikationen mellem mainboard og modulet? Hvad er det præcist der sker på pin'ene?

Siden der er de to muligheder, at modulet detekteres eller ikke detekteres er det måske så simpelt, at computeren måler på elektrisk kontakt på en speciel pin for at se, om der er tilsluttet et modul...??

Nogen ingeniører? Eller andre der ved hvor man finder dokumentation til den slags? Eller kan henvise mig til en bedre nyhedsgruppe til emnet?

hilsen Siemen


Follow ups