← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Defekt psu?

 

On Sun, Feb 12, 2006 at 08:03:33AM +0000, Jørn J. Hansen wrote:
....
> Tak for responsen!
> Hvor meget skal jeg skifte ud i Fujitsu'en for at undgå at ødelægge de nye 
> ting jeg putter i? Psu og grafikkort selvfølgelig, men også bundkort? Hvad 
> ødelægger hvad?

Få PSU'en skiftet. Er "kassen" rimelig standard så kan du købe
en bedre strømforsyning med evt. lidt større effekt,
og hvis det ønskes også i en mere lydløs udgave.
Hvis kassen er meget specielt hænger du på Fujitsu's reservedele.

Normalt bør hardwaren ikke af sig selv kunne ødelægge en PSU
da der er diverse kredsløb der skal lukke ned ved fejl.
Men da et kabinet + PSU kan fås til 200-300kr så kan det måske
ikke undre at PSU ikke altid holder. 
Jeg har oplevet at PSU stod af med røg efter anden gang der kom
strøm på PC'en !  (årsagen må være defekt PSU)


Har du ældre stumper liggende, så prøv evt. først med et simpelt 
PCI-grafikkort for at se resten virker (dvs. bundkort+CPU).
Dvs.  strip  PC'en ned til bundkort +  RAM + grafikkort,
og derefter langsomt tilføje hardware et ad gangen
og hver gang tænd og se hvor meget der fungerer.
Husk at slukke strøm ved stikkontakt, "off" på PC'en er ikke nok.

Jeg har ikke oplevet at et defekt bundkort ødelægger
andet udstyr. Dog sidder der ofte lidt spændingsregulatorer
der forsyner bla. CPU, så der er en lille risiko for at CPU kan 
have taget skade hvis bundkortet er defekt.
NB.
Brug evt. CD-rom drev og en knoppix for at starte 
med et simpelt minimalsystem.


-- 
mvh Frank Damgaard  | 



Follow ups

References