← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: mærkeligt filstørrelsesproblem på en via epia maskine

 



On Sun, 6 Aug 2006, Magnus Pedersen wrote:

Det er kun i waste problemet opstår og jeg har prøvet at oversætte waste på maskinen med samme resultat og jeg er desværre ikke kompetent til at lede efter fejlen, endsige rette den i waste.

Jeg forestiller mig desuden at det nok ikke kun er waste der har dette problem, det bare kun er her jeg har opdaget det. Men at det nok er noget generelt der hænger sammen med epia'ens begrænsede instruktionssæt ift en "ægte" 686 cpu.
Men jeg tager muligvis helt fejl...

 Både nej og ja. Lad os se på hvad vi nu ved.

Da du ikke har problemmer med andre programmer, kan vi gå ud fra at der sansynligvis ikke er tale om et hardwareproblem og vi kan også gå du fra, at der ikke er tale om et problem med f.eks. libc.

Da du ikke har fået waste fra debian, kan man ikke konkludere noget om kvaliteten af den oversættelse du har installeret, så derfor er det en god ide at oversætte selv. Det sansynliggør også at du har de rigtige biblioteker til din rådighed. Endvidere er det en grov indikator på kvaliteten af programmet, at det kan oversættes af en novise ud fra de instruktioner der følger med.

Hvis du selv har oversat waste, kan du ikke kalde dig selv incompetent; men har du husket at rette tilvalget -march i Makefilen fra pentiumpro til c3 eller c3-2. Du ved bedst hvilken via cpu der er på dit kort. Hvis dette ikke hjælper prøv så med en desperat handling at sætte march til i386.

Mvh. Bo

Follow ups

References