← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: ADSL og Linux

 

Mads Bondo Dydensborg wrote:
> 
> On Fri, 28 May 1999, Eivind Bengtsson wrote:
> 
> > Der er vel ikke nogen grund til at køre Ethernet på sin ADSL-forbindelse,
> > fordi man har en linux-box?
> 
> Omvendt, er det meget meget underligt at teledk vælger en ATM 25 løsning.
> INGEN bruger atm 25. Der er endda ikke ret mange der bruger ATM 155.

Hvis du mener til LAN, så har du delvist ret. Men ATM er lavet af og for
teleselskaber, de elsker det. Hvad tror du hele TeleDK (og de andre
teleselskabers) backbone kører? Det kører X gange 622Mbit ATM. De
digitale signaler kommer til den enkelte central over en ATM
forbindelse, og derfor er det mest naturlige selvfølgelig at det kører
videre over ADSL forbindelsen vha. ATM. Ellers skulle der køres
frame-relay eller ISDN ud til abonnenten. Samtidig har ATM nogle
egenskaber der er perfekte til ADSL brug. De kan specificere at den
enkelte bruger må få X Mbit båndbredde peak eller gennemsnit. Og der er
gode muligheder for "forstoppelses-kontrol", og en masse andre
muligheder som jeg er sikker på at netværks ingeniørerne i TeleDK synes
godt om. ATM 25 er vel netop lavet til low-cost LAN, eller ADSL, men der
er selvfølgelig ikke meget spas ved at bruge det til alm. LAN når
100Mbit ethernet er så billigt som det er.

En lille sjov detalje ved ATM: Cellestørrelsen i ATM er 53bytes.
Amerikanerne ville bruge ATM til dataoverførsel => jo større celler jo
bedre ie. de ville have 64bytes.
Europæerne ville bruge det til overførsel af telefonsamtaler => jo
mindre celler, jo mindre delay => 48bytes celler

Det blev et kompromis, standardiseringskommisioner når det er bedst :)

> Så, man kan spørge sig selv om hvorfor teledk vælger ATM 25. MON IKKE det
> er for at kunne styre -hvem- der kan anvende teknologien? Specielt vil de
> gerne have at erhvervsvirksomheder -ikke- kan anvende ADSL, fordi det
> ville være at fjerne en fed profit fra andre dele af teledk. (Så vidt jeg
> husker kommer deres pakke ikke engang til NT).

??? Hvorfor skulle virksomheder ikke kunne bruge ATM?? Desuden tror jeg
de fleste virksomheder gerne vil have stor båndbredde begge veje, og
helst garanteret, så ADSL er ikke noget hit for de fleste.

Omend jeg normalt, og for det meste med rette, tiltror TeleDK de værste
motiver, så mener jeg ikke de med ADSL opfører sig specielt uetisk.

Mvh Morten


Follow ups

References