← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

"oppetid" og data sikkerhed ved LVM og RAID

 

Jeg "hygger" mig lidt efter endnu engang at efterleve "rigtige mænd
tager ikke backup... de græder..."

Da jeg har en lille hjemmeserver, hvor jeg kører mail og web for et par
familier så vil jeg gerne sikre at den kører så stabilt og sikkert som
muligt på mit begrænsede budget.

Da jeg skal til at geninstallere min server er jeg lidt i tvivl om der
er nogen fordel i at bruge LVM frem for "ikke at bruge LVM" - eller om
LVM giver større muligheder for problemer.

F.eks. hvad sker der med en volume som er delt over flere fysiske drev,
hvis et drev fejler?

Hvis der f.eks. er 5 virtuelle partitioner (logical volumes) som
spanner over 3 drev - men hvor drev 2 kun indeholder en virtuel
partition - og denne disk "dør". Hvad sker der med resten af den
komplete gruppe af partitioner, er der stadigvæk fri tilgang til
partitioner på drev 1 og 3 ?

Lige nu kører min server på "pumperne" da jeg har et sådan "center
drev" ude af den, og det ser ikke pænt ud i lvdisplay. Uden LVM ville
der ikke have været indikation af nogen problemer, ud over de manglende
partitions, men med LVM er selv de partitions som er tilgængelige på de
andre diske "ulistbare" i den volume gruppe, hvor min disk døde.

Da min server ikke er nogen highend server har jeg købt 2 x 500gb drev
til systemet (incl. mail/web/database server) og 2 x 1000tb til
datalager.

Lige nu er jeg dog lidt i vildrede om jeg skal raid'e dem i spejl,
eller om jeg skal bruge dem 1 x 500 + 1 x 1000 og så software backup
dem til de ekstra drev.

Nogen forslag/kommentarer?


Follow ups