← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Wine - ingen solstrålefortælling.

 

Frank Damgaard wrote:

> 
> Hvis wine understøtter noget netværksforbindelse (så f.eks.
> telnet og ping virker) så burde det måske også virke med andre services.
> 
> --
Nu virker mit Unibbank-pcbank program mht. til forbindelse til
banken.
Keine hexerei, men måske en lille smule fup, fordi jeg skal lade som
om jeg har en fast internetforbindelse.
Jeg fandt i Wine-howto et kapitel med overskriften Wine Winsock.
Heri beskrives ganske kort at man kan bruge tcp/ip med wine og
linux. Der skal blot oprettes en sædvanlig PPP-internetforbindelse i
linux, og winsock applikationen (pcbank) skal indstilles til at
bruge denne forbindelse. Ved afprøvning af pcbank's
indstillingsfunktion under wine, så jeg at der kun var en mulighed:
en fast internetforbindelse. Det var så blot at godkende denne
indstilling, hvorefter opkaldsfunktionen i pcbank virker. Da jeg
ikke har en fast internetforbindelse skal jeg dog først etablere
forbindelse på sædvanlig måde og derefter udføre programmets
kaldefunktion, som nu er en ren sendefunktion (der står "Send" og
ikke "Kald op" på knappen). Det er også nødvendigt at den serielle
port er sat rigtigt op i wine.conf, men det er den hvis man benytter
programmet wineconf til oprettelse af wine.conf.

Med venlig hilsen
Jørgen Heesche


Follow ups

References