sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #37160
Re: DHCP daemon og 2 interfaces & proxyarp<->win95
henrik@xxxxxxx (Henrik Størner) writes:
> Måske kan du - jeg ved det faktisk ikke, for jeg har aldrig
> prøvet det. Men det kan du jo så gøre ?
Det var jo netop erfaringer jeg håbede på at høre om. Jeg vil forsøge.
> Bare af nysgerrighed - hvorfor har du to netkort med samme
> IP konfiguration, men forskellig DHCP config ? Det er nok
> min fantasi der er begrænset, men jeg kan ikke lige se hvad
> fidusen er.
Indtil videre har de samme DHCP-konfiguration, men pointen er at jeg
skal sætte en dørvogter op, og ikke kan bruge min gateway (har jeg ikke
kontrol over). Jeg har "nok" offentlige IP-numre til at jeg ikke behøver
NAT'te, så derfor har jeg valgt at sætte dørvogteren op til at lave
proxyarp (den svarer på arp-forespørgsler for enheder den ved sidder på
den anden side med sin egen MAC-adresse). Grunden til at jeg så gerne
vil have forskellig DHCP-konfiguration er så at det gerne skulle være
muligt at sætte bærbare på ydersiden af dørvogteren for et kort stykke
tid.
Henrik
--
Linux overalt! - og det kan kun gå for langsomt!
References