← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: StarOffice vs OOo

 

Tirsdag 13 juli 2004 23:22 kvad Mogens Valentin:
> Mogens Valentin wrote:
> > Jeg indrømmer: Har brugt en ældre SO i laang tid.
> > Fik så taget mig sammen til at hente OOo 1.1.1. Geez, hvor er den
> > sløv. Nogen der ved om seneste version af SO er ligeså langsom?
>
> Fint med andre muligheder, tak for'et, men nu drejer det altså om
> SO/OOo; er der virkelig ingen der har begge installeret i omtrent
> samme version og kan sige noget om evt. hastighedsforskelle?

God dag Mogens,

øjensynligt ikke.
SO og OOo er så tilpas ens at der nok ikke er mange der ser det 
interessante i at have begge installeret - de fleste bruger nok bare 
enten SO eller OOo.

Jeg kan ikke svare på dit spørgsmål, men kan måske hjælpe med relevant 
information omkring OOo og SO.

Hvis det er vigtigt for dig at have dansk brugergrænseflade så må du 
nok tage til takke med OOo, for SUN har netop annonceret at de 
dropper den danske brugergrænseflade i SO, fra og med den nyeste 
version, version 7.

Jeg bruger OOo 1.1.2, og jeg synes den virker kvikkere end 1.1.1 på 
det samme udstyr under samme operativsystem i samme programmiljø.
OOo 1.1.1 havde en fejl hvorved starten og en del funktionalitet blev 
sløvere og sløvere for hver gang man startede OOo. Til sidst blev det 
mange minutter man måtte vente på start samt visse valg i menuerne. 
Fejlen hang sammen med antallet af installerede skrifttype-filer - jo 
flere skrifttyper jo værre var/blev problemet.
Den fejl skulle så vidt jeg kan forstå ud fra nogle postlisteindlæg 
jeg fandt et sted, være rettet i OOo 1.1.2.
(Der fandtes en "ekstern fix" til fejlen, som jeg aldrig har fået 
taget mig sammen til at fjerne efter at jeg har opgraderet til 1.1.2. 
Så min OOo 1.1.2 kører såmænd også med denne "fix". Så jeg har ikke 
kunnet konstatere om fejlen er rettet i 1.1.2 eller om det er "fixen" 
der gør at 1.1.2 kører normalt.)

Jeg kan anbefale dig at prøve OOo 1.1.2, og se om det bliver bedre.

Hilsen Johnny :o)



Follow ups

References