← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Ordbog til OpenOffice der kan stave?

 

Christoffer Kjølbæk <christoffer@xxxxxxxxxxxx> writes:

> Hejsa
> 
> Findes der en ordbog til OpenOffice, som er bedre end man kan hente med
> AutoPiloten?
> 
> Sidder og er ved at skrive projekt, og f.eks. ordet således, kan staves
> "såldes" uden at stavekontrollen brokker sig.

Det er klart. For stavekontrollen at se er "såldes" sammensat af ordene
sål (sådan man har på en sko) og des (en tone). Det er selvfølgelig
meningsløst at sætte de to ord sammen (eller er det: betyder det ikke
bare et des frembragt af en sål?), men det kan stavekontrollen jo
ikke se. Den er bare instrueret i at godkende alle sammenrendte ord,
fordi det generelt giver færre fejl (folk splitter sammensatte ord hvis
deres stavekontrol siger de er forkerte).

I teorien er løsningen "bare" at lave en stavekontrol der også foretager
en grammatisk analyse af teksten og dermed kan se at ordet "såldes" ikke
passer ind på den plads i sætningen.

I praksis ligger den løsning meget langt ude i fremtiden.

Netop fordi man kan forestille sig en anvendelse af sammensætningen er
det nok også det eneste der vil hjælpe på det konkrete problem du
nævner, men generelt kunne man nok vinde noget ved at implementere en
algoritme der udfra ordklasserne kunne afgøre om det gav mening at lade
to ord rende sammen. For at gøre det mangler vi (se
http://da.speling.org/) primært at have en ordliste der har
ordklasseoplysninger på alle ordene og en masse tid til at gøre det.

.Henrik

-- 
"det er fuldstændigt tåbligt" at mene noget andet når
Makholm har sagt at man er dum :-)
                                                     -- citat Peter Toft


Follow ups

References