← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Tynde klienter - hvad er det

 

Hej.

Der snakkes så meget om tynde klienter i øjeblikket. Og jeg skal holde
et foredrag på fredag hvor jeg pt. har tynde klienter på listen over
ting, man kan med Linux.

Nu er det bare sådan at jeg ikke ved noget om tynde klienter, så jeg
må bede om lidt hjælp her. Når vi snakker om tynde klienter med Linux,
er det så bare en x-server vi snakker om, eller er det noget mere?

Mit problem med dette er: 

Jeg vurderer om Linux er klar til desktoppen. (Min konklusion, som er
irrelevant her, er "til mange formål, ja, men ikke til alle").

Hvis de tynde klienter "bare" er X-servere, og serveren "bare" er en
Linuxbox, så er der præcis de samme muligheder og begrænsninger med
tynde klienter som med "Linux som kontor PC". Bortset fra de praktiske
ting om diske, ældre maskiner, vedligehold osv.

Men så er der, fra et anvendelsessynspunkt, ingen somhelst forskel på
en tynd klient og en Linux kontorPC. Der findes de samme applikationer
og mangler de samme.

I så fald synes jeg at tynde klienter er noget opreklamerede, og i
virkeligheden bare er et underpunkt til Kontor PC'en: Hvis du _har_
bestemt dig til at Linux som kontor PC kan opfylde dine behov, så er
tynde klienter en mulighed.

Kan en eller anden forklare mig, om jeg har ret eller tager fejl? Når
I andre snakker om tynde klienter, er det så bare en X server I mener?
Hvis nej, hvad mener I så?

Venligst
-- 
Hanne Munkholm         hm@xxxxxxx
Leder af LinuxLab      http://LinuxLab.dk

Price is what you pay. Value is what you get. --Warren Buffet


Follow ups