sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #82525
Re: Ordbog til OpenOffice der kan stave?
Jørgen Heesche <heesche@xxxxxxxxxxx> writes:
> Henrik Christian Grove wrote:
> > Det er klart. For stavekontrollen at se er "såldes" sammensat af ordene
> > sål (sådan man har på en sko) og des (en tone). Det er selvfølgelig
> > meningsløst at sætte de to ord sammen (eller er det: betyder det ikke
> > bare et des frembragt af en sål?), men det kan stavekontrollen jo
> > ikke se. Den er bare instrueret i at godkende alle sammenrendte ord,
> > fordi det generelt giver færre fejl (folk splitter sammensatte ord hvis
> > deres stavekontrol siger de er forkerte).
> >
> Da det på dansk er tilladt at lave sammensatte ord af næsten alle mulige
> enkeltord, er det da fuldkomment håbløst at lave programmeret
> stavekontrol.
Tæt på, men folk vil jo gerne have det, så må man bare forsøge at lave dem
så de fanger flest mulige fejl uden at lokke folk til at lave endnu
flere.
> I et eventyr af H. C. Andersen tror jeg, der et sted findes
> konstruktionen: overundergeneralkrigskommandersergent.
På det kongelige biblioteks hjemmeside kan man finde alle hans eventyr,
også "Hyrdinden og skorstensfejeren", og deri kan man se at hans ord
(med en anden tids retstavning) er:
Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigskommandeersergeanten
> En stavekontrol reagerer formentlig ikke på sådan noget.
I princippet burde stavekontrollen i OOo genkende det, men det er
muligt at der en begrænsning i algoritmen der får den til at droppe at
søge efter en opdeling af ord der sammensat af mere end 3-4 ord.
.Henrik
--
Ja selvfølgelig. I forventer vel ikke jeg skal give præcise utvetydige
oplysninger, vel? Det er det man har Makholm til.
-- Hanne Munkholm
References